Artikler fra Hvidovre Avis
OBS: Links fungerer ikke - søg venligst selv i avisen
Hvidovre Avis er altid på pletten, når lauget f.eks. får besøg af udenlandske delegationer. I de forløbne år har avisen skrevet artikler og fotograferet tilrejsende gæster fra både Japan, Thailand, Indonesien, USA og Frankrig.
Vi vil meget gerne henvise til avisens artikler, som er medvirkende til at lokalområdet får stor indsigt i, at møllen vækker oprigtig interesse blandt vindmølle-entusiaster verden over. Ud over at teksten oplyser andelshavere og læsere, giver fotograf Anne-Mette Mikkelsens billeder også et godt indtryk af den glæde, besøgene udløser, når gæsterne bliver kaldt sammen til fotografering. Lauget er taknemmelig over, at vi i mange sammenhænge må benytte de dejlige billeder.
Læs artikler fra Hvidovre Avis og andre aviser om lauget her:
23. marts 2022 –Pænt afkast til vindmølles interessenter
12. marts 2021 – Ingen vindmøllepenge til andelshaverne i år
22. december 2020 – Hvidovre Vindmøllelaug rammer et nogenlunde resultat
7. oktober 2020 – Genvalg af vindmølle-bestyrelses-medlemmer
26. august 2020 – Ca. 700.000 kroner mindre vindmølle-indtægt
22. juli 2020 – Vindmøllelaug klar med ny dato
6. maj 2020 – Igen lidt penge til andelshaverne
25. marts 2020 – Interessentmødet i Hvidovre Vindmøllelaug må udsættes
15. januar 2020 – Flot dag for Frølund
8. januar 2020 – Lige nu har jeg for travlt til kommunalpolitik
9. juli 2019 – Studerende på besøg
30. april 2019 – Fransk besøg ved Hvidovres skyline
24. april 2019 – Omtale af I/S-mødet den 4. april
5. marts 2019 – Andelshaverne har fået 72 procent af indskuddet tilbage
19. februar 2019 – Ministerbesøg fra Indonesien
12. juni 2018 – Vil du med op i vindmøllen?
12. juni 2018 – Studerende fra USA så på møllen – https://www.hvidovreavis.dk/artikel/studerende-fra-usasaa-paa-miljoe-ved-kysten/1000152195
4. april 2017 – Flot jubilæums-arrangement – http://www.hvidovreavis.dk/artikel/flot-jubilaeums-arrangement/1000072189
29. marts 2017 – Intet er så smukt som en vindmølle – hvis man selv ejer den/Information – https://www.information.dk/indland/2017/03/intet-saa-smukt-vindmoelle-ejer?utm_source=emailet%20artikel&utm_medium=email&utm_campaign=send%20til%20ven
Her som billede af artiklen: https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/information.jpg
14. marts 2017 – Det hele begyndte i ydmyge rammer – https://www.hvidovreavis.dk/artikel/det-hele-begyndte-i-ydmyge-rammer/1000071000
4. oktober 2016 – Flertal mod fire nye vindmøller – http://www.hvidovreavis.dk/artikel/nu-siger-flertallet-nej-til-fire-enorme-vindmoeller/1000059139
12. maj 2016 – Det lokale vindmøllelaug vil gerne inddrages i projektet – http://www.hvidovreavis.dk/artikel/det-lokale-vindmoellelaug-vil-gerne-inddrages-i-projektet/1000050514
17. marts 2016 – Stor tilfredshed med vindmøllen – https://www.hvidovreavis.dk/artikel/stor-tilfredshed-med-vindmoellen-paa-avedoere-holme/1000042794
23. februar 2016 – Stor tilfredshed med produktionen.. – http://www.hvidovreavis.dk/artikel/stor-tilfredshed-med-produktionen-men-ikke-med-priserne/1000039516
9. april 2015 – Møllen snurrer på bedste vis! – https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/hvidovreavis_409_20150409.pdf
3. marts 2015 – Igen penge til andelshaverne – https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/hvidovreavis_401_20150303.pdf
9. oktober 2014 – Stor delegation af unge mennesker fra USA med deres lærer David Possen fra DIS besøgte møllen og fik et foredrag af formand Erik Frølund-Thomsen https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/hvidovreavis_371_20141009.pdf
14. marts 2013 – Japansk delegation til vindmølle-møde i Hvidovre – https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/hvidovreavis_252_20130314.pdf
6. maj 2013 – Stor Thailansk delegation ved møllen på Avedøre Holme – https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/hvidovreavis_262_20130506.pdf
1. oktober 2013 – Folkelig energi i Hvidovre – https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/hvidovreavis_292_20131001.pdf
22. oktober 2013 – Miljørigtig vind i Hvidovre, Stefan Kenji Suzuki i midten – https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/hvidovreavis_296_20131022.pdf
5. december 2013 – Over Grønland over Hvidovre – https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/hvidovreavis_306_20131205.pdf
Ældre nyheder fra forsiden
Seneste nyt på vej til interessenterne
Nyhedsbrevet med indkaldelsen til interessentskabsmødet torsdag den 20. april 2023 er udsendt til samtlige interessenter. Udover dagsordenen for det kommende møde med information om tilmelding senest den 14. april, er der også info om produktionen, elpriserne og nyt fra ledelsen samt økonomien og forslag til udlodning. Nyhedsbrevet ligger også her på hjemmesiden sammen med regnskabet under menupunktet ‘IS Dokumenter’. Skattetallene finder du under menupunktet ‘Skat’.
Hvis du som interessent ikke har modtaget nyhedsmailen, bedes du venligst skrive til hvl2009@gmail.com
Julehilsen 2022
Kære andelshaver i Hvidovre Vindmøllelaug I/S
Det gamle år 2022 er nu ved at rinde ud, derfor får I en lille julehilsen med lidt information om vores flotte mølle, der nu har været i drift i 13 år.
Den har som hidtil kørt upåklageligt med få stop pga. serviceeftersyn.
Der har været nogle vindstille dage og det har selvfølgelig indvirkning på produktion og afregningspris, men da vores afregninger er forskudt, har vi først det endelige resultat ca. midt i januar 2023.
Ledelsen kan dog allerede oplyse, at elpriserne har været langt højere end vores budget, ja, nærmest vanvittige høje.
Den høje pris på elpriserne er som bekendt forårsaget af Ruslands vanvittige invasion af Ukraine, der jo nærmest ligger i vores baghave. Desværre vil de høje elpriser nok holde sig på det stade, så længe krigen raser. Nærmere om dette på I/S mødet.
Vi har for nyligt fået monteret anoder på bolværket for at imødegå større rustdannelser i fremtiden.
Vi har igennem de seneste par år desværre været belastet af coronavirus. Heldigvis er vi kommet godt igennem denne triste oplevelse, men alligevel skal vi være opmærksomme, da der stadig kan forekomme smitte, derfor skal vi passe på os selv og hinanden.
Det kommende I/S møde er fastsat til den 20. april 2023 i Frihedens Idrætscenter ”Teatersalen”, hvor vi glæder os til at se og hilse på mange af andelshaverne.
Nærmere herom i nyhedsbrevet, som lander i din e-mail-indbakke og med post til dem, der ikke har mail, senest 14 dage før mødet med dagsorden og anden god information om møllens status og hvordan produktionen har været i 2022.
Du kan som altid finde mere information om produktionen, tidligere års nyhedsbreve og referater her på hjemmesiden.
Og kære andelshaver, hvis du påtænker at ændre postadresse, e-mailadresse, telefonnummer eller kontonummer til udlodningen, så bedes du venligst sende rettelserne til os hurtigst muligt. På forhånd tak.
Kontoret har jule- og nytårslukket frem til torsdag den 5. januar 2023.
Med tak for i år siger vi på gensyn i 2023 og pas godt på jer selv og hinanden.
De bedste hilsner og ønsker om en Glædelig Jul og et Lykkebringende Nytår
Ledelsen og administrationen
Godt at være vindmølleejer
“Alt tyder på, at det nu bliver sjovt igen at være andelshaver,” sagde formand Erik Frølund-Thomsen i sin beretning ved IS-mødet den 21. april 2022. Med ordene hentydede han til, at corona ikke længere forhindrer interessenterne i at mødes til årets interessentskabsmøde, men også at afkastet er steget gevaldigt pga. de høje el-priser. Find hele beretningen her på hjemmesiden under “IS dokumenter”, hvor også præsentationen af regnskab, budget og driften findes.
På billedet ses formand Erik Frølund-Thomsen sammen med dirigent Erik Christiansen i kage-pausen inden valg af bestyrelse; Den blev i øvrigt genvalgt med applaus.
Udbetaling af overskud fra salg af elektricitet
Udbetalingen af udlodningen fra el-salget vil ske efter afholdelsen af interessentskabsmødet den 21. april 2022. Alle rettelser af konto-oplysninger kan desværre først ændres efterfølgende, fordi oplysningerne er givet videre til andelskontrollen, som havde deadline for indrapportering tidligere i april.
Hvis enkelte interessenter har indsendt ændringer i perioden 15. marts til 20. april, vil de opleve en forsinkelse i udbetalingen, og det beklager lauget selvfølgelig, men vi håber på forståelse for de rammer udbetalingen er underlagt.
Møllen kører ikke pga reparation
I dag den 22. marts går Siemens Gamesa Renewable Energy i gang med at udskifte HS lejerne i møllen og arbejdet forventes færdigt torsdag den 24. marts.(Skrevet 22. marts 2022)
Indkaldelsen til IS-mødet er på vej
Om ganske kort tid ligger indkaldelsen til IS-mødet den 21. april 2022 klokken 19.00 i din indbakke eller din postkasse, hvis du ikke modtager digital post. Selve indkaldelsen finder du i nyhedsbrevet, som ligger her på hjemmesiden. I mailen til dig kommer også link til regnskabet og skattetallene, som også er her på hjemmesiden.
God læselyst 🙂
Skattetallene for 2021 er nu klar
Du finder dem her på hjemmesiden under menupunktet “Skat”
Læs beretningen fra IS-mødet og få svar på dine spørgsmål
Nogle måneder forsinket kunne Hvidovre Vindmøllelaug I/S afholde årets interessentskabsmøde torsdag den 9. september 2021 i Frihedens Idrætscenter. Du kan læse bestyrelsens beretning her på hjemmesiden under ‘IS Dokumenter’ og finde svar på de spørgsmål, som interessenterne stillede på mødet.
Møllen i regnbuens farver
Møllerne ved Avedøre blev en del af Copenhagen 2021 – WorldPride og EuroGames, fordi Ørsted er en officiel partner i begivenheden. Lauget havde sagt ja til at deltage i oplysningen af møllerne, som sker i perioden den 12. til 22. august 2021.
Møllen har fået ny gearkasse
Som formand Erik Frølund-Thomsen skrev ud i sin påskehilsen, er gearkassen blevet udskiftet efter at møllen har kørt i godt 11 år. Udskiftningen og operationen er dækket af serviceaftalen med Siemens. Der er flere fotos her på hjemmesiden under menupunktet ‘Fotos'.
Billedet er taget af bestyrelsesmedlem Frank A. Olsen, som blandt andre fra bestyrelsen fulgte arbejdet den 24.-26. marts 2021.
Aflysning af I/S-mødet i april 2021
Lige inden Påske 2021 udsendte formand Erik Frølund-Thomsen nedenstående hilsen til alle interessenter:
Kære andelshavere
I det nyligt udsendte nyhedsbrev, lovede vi at orientere om covid-19 situationen inden I/S mødet, der er fastsat til den 15. april 2021. Desværre er der intet for nuværende, der tyder på at forsamlingsloftet bliver hævet.
Derfor skal vi meddele jer, at I/S mødet den 15. april 2021 herved er aflyst.
Vi ser frem til, at vaccinationsprogrammet mod covid-19 bliver udrullet inden for de nærmeste måneder.
Herefter vil vi finde en ny dato for afvikling af vores I/S møde; måske i starten af september.
Vi beklager, men har ikke andre muligheder.
Snarest efter bestyrelsen har fundet den nye dato, vil det straks blive meddelt.
Seneste om vores mølle
Som bekendt har vores mølle kørt upåklageligt i 11 år og 4 mdr. Og har i perioden produceret ca. 136.8 mio. kWh.
De mange år har sat sit præg på gearkassen med en del slidtage på de vitale dele, derfor har vores samarbejdspartner Siemens valgt at udskifte gearkassen her i uge 12. Denne opperation er dækket af vores serviceaftale.
Vi håber selvfølgelig, at den nu vil holde i mange år.
Der kommer fotos af selve operationen på hjemmesiden (under ‘billedgalleri’) snarest.
Vi vil ønske alle vores andelshavere en god og rar Påske.
Pas godt på jer selv og på hinanden.
På administrationen og bestyrelsens vegne.
Erik Frølund-Thomsen, formand.
(Skrevet april 2021)
Nyhedsbrevet er på vej
I det seneste nyhedsbrev står lidt om den situation, som hele landet er i, fordi covid-19 har lagt Danmark ned. Med de restriktioner, der er gældende for tiden, må man kun være 5 personer forsamlet, derfor er bestyrelsen meget i tvivl om, der bliver lukket op for forsamlingsforbuddet, så vi må være 100 personer samme sted og så vi kan afholde I/S-mødet den 15. april 2021.
Vi vil også derfor bede jer om, at holde jer opdateret gennem nyhederne samt her på hjemmesiden, hvor vi vil orientere om, hvis vi bliver nødt til at udsætte IS-mødet.
Alle må have det rart indtil da. Pas godt på jer selv og hinanden.
(Skrevet den 5. marts 2021)
Julehilsen 2020
Kære andelshavere i Hvidovre Vindmøllelaug I/S
Det gamle år 2020 er nu ved at rinde ud, derfor sender vi jer en julehilsen med lidt information om møllen, nu hvor den har været i drift i 11 år.
Møllen har kørt upåklageligt med få stop pga. serviceeftersyn. Der har også været nogle vindstille dage og det har selvfølgelig indvirkning på produktion og afregningspris, men da vores afregninger er forskudt, har vi først det endelige resultat ca. midt i januar 2021.
Bestyrelsen tror dog på, at vi trods alt rammer et nogenlunde resultat.
2020 har jo også været en særdeles trist oplevelse, som vi nok aldrig glemmer, med den ubudne gæst covid-19, der som bekendt og desværre har lagt Danmark og resten af verden ned med alvorlige følger for samfundet og mange mennesker. Vi håber, at der snart er lys for enden af tunellen.
Denne alvorlige situation har jo også indvirkning på vores indtjening, da der er brugt langt mindre strøm i det meste af året.
Som alle bekendt, måtte vi desværre aflyse vores I/S møde den 16. april 2020. Heldigvis fik vi i stedet mulighed for at holde I/S mødet den 3. september, hvor vi holdt behørig afstand. Der var 29 andelshavere tilstede og vi havde et godt møde. Referatet kan ses på vores hjemmeside www.hvidovrevindmollelaug.dk
Det kommende I/S møde er fastsat til den 15. april 2021 i Frihedens Idrætscenter i ”Teatersalen”. Vi håber selvfølgelig at corona-krisen er overstået til den tid.
Nærmere herom vil blive meddelt i vores nyhedsbrev, der lander i din mail-indbakke og med post til dem, der ikke har mail senest 14 dage før mødet med dagsorden og anden god information om møllens status og produktionen i 2020.
Og du kan som altid finde mere information på vores hjemmeside www.hvidovrevindmollelaug.dk
Og kære andelshaver, har du tanker om at ændre e-mailadresse, tlf. nr. eller kontonummer til udlodningen, så bedes du venligst sende rettelserne til os hurtigst muligt. På forhånd tak.
Kontoret har jule- og nytårslukket frem til torsdag den 7. januar 2021.
Med tak for i år siger vi på gensyn i 2021 – og pas godt på jer selv og hinanden.
Med de bedste hilsner og ønsket om en Glædelig Jul og et Lykkebringende Nytår
Bestyrelsen og administrationen.
(Teksten er udsendt pr. e-mail til alle interessenter med e-mail den 17. december 2020)
Veloverstået IS-møde 2020
Trods skærpede krav pga Covid-19 lykkedes det af afholde årets interessentskabsmøde den 3. september 2020, og referatet fra mødet med formandens beretning samt slides fra power-point-præsentationen findes her på hjemmesiden i venstremenuen under ‘IS dokumenter’.
God læselyst. (Skrevet den 16. september 2020)
Næste års IS-møde bliver den 15. april 2021
For at være i god tid, er der allerede sat en dato for næste års interessentskabsmøde. Det bliver torsdag den 15. april 2021 i Frihedens Idrætscenter i Teatersalen. Vi ser frem til at kunne afholde et møde under mere normale forhold. (Skrevet den 10. september 2020).
Tilmelding til IS-mødet den 3. september
For at opfylde myndighedernes afstandskrav, bedes du venligst tilmelde dig til årets interessentskabsmøde i Hvidovre Vindmøllelaug I/S. Mødet er torsdag den 3. september 2020 kl. 19.00 med indskrivning fra kl. 18, i Frihedens Idrætscenter ”Teatersalen”.
Tilmelding skal ske senest onsdag den 19. august på mail til Erik Frølund-Thomsen: erikfrth@hotmail.dk eller telefon: 2015 6153.
Der vil være håndsprit og mundbind ved indgangen til salen og begge dele skal benyttes.
Program for aftenen: Klokken 19.00 vil laugets formand Erik Frølund-Thomsen byde velkommen.
I forhold til tidligere udsendte beskeder, så er dagsordenens punkter ændret i fht. punkt 5 og frem.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent og stemmetællere
3. Ledelsens beretning samt orientering om driften
4. Regnskab og budget
5. Budgetjustering og regnskabsstatus pr. 30.06.2020
De ekstremt lave elpriser pga. Covid-19-krisen i de første 6 måneder har medført, at elsalgsindtægterne i 1. halvår kun er 56% af det budgetterede, hvorved der på indtægtssiden mangler ca. 700.000 kroner. Det medfører at resultatet for 2020 må nedjusteres i budgettet. Ved mødet vil der blive forelagt et justeret budgetforslag for 2020.
6. Indkomne forslag: Emner, der ønskes behandlet, skal det være bestyrelsen i hænde senest den 19. august 2020.
7. Valg af ledelse i lige år:
Knud Erik Larsen og Frank A. Olsen er på valg og modtager genvalg.
Valg af to suppleanter
Erik Christoffersen og Bjarne Højer Møller er på valg og modtager genvalg.
8. Valg af to interne revisorer og en revisorsuppleant
Jens Bak og Lillian Enager, interne revisorer og suppleant Birthe Gärtner er på valg og modtager genvalg som revisorsuppleant.
9. Eventuelt
Nyhedsbrevet ligger her på laugets hjemmeside under ‘IS-dokumenter’.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen, Hvidovre den 30. juli 2020
PS: Vi gør opmærksom på, at den annoncerede spisning i fbm. IS-mødet er aflyst, men tages evt. op til næste år. (Skrevet den 6. august 2020)
Ny dato for interessentskabsmødet
Kære interessenter i Hvidovre Vindmøllelaug I/S
Det er igen blevet muligt at afholde møder med større forsamlinger og derfor har vi sat en ny dato for afholdelse af vores interessentskabsmøde.
Det bliver torsdag den 3. september kl. 19. med indskrivning fra kl. 18 og det foregår stadig i Frihedens Idrætscenter ”Teatersalen”.
Vi sender flere informationer ud til jer, når vi nærmer os den 3. september.
Og dagsordenen er også stadig den samme, som er udsendt i Nyhedsbrevet i marts 2020. Nyhedsbrevet ligger her på laugets hjemmeside www.hvidovrevindmollelaug.dk – og her kan I også finde andre gode informationer.
I nyhedsbrevet fremgik det også, at interessenter i Hvidovre Vindmøllelaug er inviteret til at deltage i mølledagen i Middelgrundens Vindmøllelaug, som er blevet udskudt til den 20. september. Billetsalget til åbent hus findes på hjemmesiden: www.middelgrunden.dk
P.S. Vi gør opmærksom på, at den annoncerede spisning er aflyst, men tages evt. op til næste år.
Vi vil naturligvis overholde myndighedernes anbefalinger i fht. afholdelse af arrangementer, og det vil sige, at vi holder en behørig afstand i salen.
Og ændrer myndighedernes krav sig, så det får konsekvenser for I/S mødet, skriver vi det på hjemmesiden og i en ny mail til jer.
Kontoret holder ferie i ugerne 28-30 og det betyder, at telefonen er lukket torsdag den 9., 16. og 23. juli.
Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer – husk at passe på hinanden.
Med de bedste hilsner Bestyrelsen.
(Skrevet 2. juli 2020)
Vigtige informationer fra bestyrelsen i Hvidovre Vindmøllelaug I/S
Kære andelshavere, vi håber at I alle har det godt efter en vel overstået påske og at I passer på i disse corona-tider.
Bestyrelsen har tidligere meddelt at vi udskød afholdelsen af den årlige generalforsamling (opr. planlagt til den 16. april) på ubestemt tid på grund af corona-epidemien.
Det betyder blandt andet at vi ikke har kunnet få generalforsamlingens rettidige godkendelse af årsregnskab for 2019 samt budget for 2020.
Da det ikke ser ud til at vi bør afholde generalforsamlingen på denne side af 1. september, har bestyrelsen besluttet at gennemføre regnskabsindsendelse til Erhvervsstyrelsen med det foreliggende af bestyrelsen underskrevne regnskab. Bestyrelsen vil endvidere gennemføre overførslen af de i årsregnskabet foreslåede 175 kr. pr andel til andelshaverne, således at beløbet forventes at være på andelshavernes konti nogle dage efter 22.april 2020.
Denne udbetaling sker, som en art a-conto-betaling i forventning om en senere endelig godkendelse ved den først kommende generalforsamling.
Bestyrelsen følger udviklingen af coronakrisen nøje blandt andet med henblik på at kunne fastsætte en ny dato for det udskudte generalforsamlingsmøde og behandlingen af den tidligere udsendte dagsorden.
En ny dato – efter 1. september 2020 – vil blive meddelt andelshaverne, når der er vished for at mødet kan afholdes uden væsentlig smitterisiko.
Øvrige nyheder fra bestyrelsen:
Bestyrelsen kan meddele at den i nyhedsbrevet nævnte fornyelse af serviceaftalen med SGRE A/S (”Siemens”) er færdigforhandlet og underskrevet af begge parter.
Aftalen, der betegnes 300 W, er indgået for en 10 -årig periode og omfatter i større grad end den tidligere aftale garantier for komponent-udskiftninger mm, således at udgifter til evt. kommende reparationer mm, forventes at blive væsentligt lavere end hidtil. Bestyrelsen anser aftalen for at være til stor fordel for vort IS over en tidsperiode, hvor møllen går fra at være i sin ”bedste alder” til at være 20 år gammel.
Forsikringsaftalen er revideret under hensyn til den nye og mere dækkende serviceaftale og en ny og væsentlig billigere aftale er indgået med forsikringsselskabet Codan med ikrafttræden
den 1. maj 2020.
Bestyrelsen har således på trods af corona-foranstaltningerne været aktiv og gennemført de mest nødvendige aktiviteter. Har du spørgsmål eller forslag, er du velkommen til at fremsende disse på e-mailadressen: hvl2009@gmail.com, så vil vi efter bedste evne forsøge at besvare disse.
Vi ser frem til igen at kunne holde en mundtlig dialog med Jer om mølledriftens forhold, og i mellemtiden – pas godt på Jer selv og hinanden.
Med de bedste hilsener
Erik Frølund Thomsen / Frank Olsen
Bestyrelsesformand / Bestyrelsesnæstformand (Skrevet den 14. april 2020)
Kom på virtuelt besøg i møllen
Meget kan lade sig gøre i disse tider via computeren – også et besøg i Hvidovremøllen ved Avedøre. Møllen medvirkede i et indslag på slovensk tv tilbage i 2015 og dette indslag ligger nu på Youtube
Indslaget er optaget på en dejlig solskinsdag med god vind og der er også billeder fra Middelgrundens og Lynettens vindmøller. Formand Erik Frølund-Thomsen og Erik Christiansen fra bestyrelsen bliver interviewet sammen med Jens Anker Hansen fra Lynettens Vind. (Skrevet 3. april 2020).
En af de oprindelige visualieringer af møllerne
Her en visualisering af nat over Avedøre Holme
Visualiseringerne er lavet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitekterne.
Udsættelse af IS-mødet
Kære interessent i Hvidovre Vindmøllelaug I/S
I forbindelse med den alvorlige coronavirus, som har lukket Danmark ned, er også Frihedens Idrætscenter lukket. Det betyder, at vi ikke kan afholde vores IS-møde den 16. april 2020 som planlagt.
Desuden opfordrer regeringen og sundhedsmyndighederne til ikke at samles i større forsamlinger, hvor risikoen for smittefare er stor især i fht. svage og ældre, hvilket en del af vores andelshavere jo kan karakteriseres som. Ingen ved hvornår tingene ændrer sig, som situationen er her og nu, derfor vil bestyrelsen anbefale, at vi udsætter I/S-mødet på ubestemt tid.
Så snart vi har mere information og mulighed for at fastsætte en ny dato for IS-mødet, skriver vi det her på hjemmesiden www.hvidovrevindmollelaug.dk og sender en e-mail til interessenterne. (Skrevet den 17. marts 2020)
Nyhedsbrev og indkaldelse til IS-mødet er på vej
Vi har færdiggjort teksten til indkaldelsen og nyhedsbrevet, og de er afsendt til interessenter, som ikke kan modtage e-mails.
Og de øvrige interessenter har modtaget en e-mail med et link til dokumenterne, som allerede ligger her på hjemmesiden sammen med årsregnskabet. Det samme gør de nye skattetal til selvangivelsen.
Du finder de første dokumenter i menuen under ‘IS Dokumenter’ og skattetallene under ‘Skat’. (Skrevet den 5. marts 2020 – opdateret 9. marts 2020)
Laugets formand fylder 80 år
Mandag den 13. januar 2020 runder vindmøllelaugets formand Erik Frølund-Thomsen 80 år og i den anledning har den lokale presse skrevet et portræt på den travle pensionist i Hvidovre Avis. Det blev offentliggjort onsdag den 8. januar og kan læses her. (Skrevet den 9. januar 2020)
Julehilsen 2019
Kære andelshavere i Hvidovre Vindmøllelaug I/S
Det gamle år 2019 er nu ved at rinde ud, derfor sender vi jer en lille julehilsen med lidt information om møllen, nu hvor den har været i drift i 10 år og produceret ca. 130 mio. kWh.
En bæredygtig energi, der i den grad gavner klimaregnskabet på bedste vis.
Husk at interessentskabsmødet i 2020 finder sted torsdag den 16. april 2020 kl. 19.00 i Frihedens Idrætscenter. Så sæt venligst kryds i kalenderen allerede.
Bestyrelsen blev på det seneste I/S-møde opfordret til, at gøre det lidt festligt på det kommende møde, derfor bliver der serveret en lille lækker anretning fra kl. 17.30.
Det kræver tilmelding at deltage og hvorledes det sker, står i nyhedsbrevet, der lander i din mail-indbakke senest 14 dage før mødet med dagsorden og anden god information om møllens status og hvordan produktionen har været i 2019.
Og du kan som altid finde mere information på hjemmesiden www.hvidovrevindmollelaug.dk
Kære andelshaver, har du tanker om at ændre e-mailadresse eller kontonummer til udlodningen, så bedes du venligst sende rettelserne hurtigst muligt.
Tak for i år og på gensyn i 2020
Med venlig hilsen
og ønsket om en Glædelig Jul og et Lykkebringende Nytår.
Fra bestyrelsen og administrationen.
Bestyrelsen blev genvalgt
Torsdag den 4. april 2019 afholdte lauget årets interessentskabsmøde i Frihedens Idrætscenter. Det var et fredsommeligt møde, hvor bestyrelsen og interessenterne kunne glæde sig over, at der i år bliver udbetalt 180 kroner i udlodning pr andel. Bestyrelsen kunne også glæde sig over, at den blev genvalgt – og det ses tydeligt af ‘klassebilledet’ ovenover. Næste interessentskabsmøde bliver den 16. april 2020. (Skrevet den 11. april 2019)
Læs om de seneste besøg omtalt i lokalavisen Hvidovre Avis under ‘Nyhedsarkiv‘. Her finder du også de andre nyheder, som har været publiceret her på forsiden.
Udbetaling af indtægten fra el-salg
Lauget havde interessentskabsmøde i aftes den 4. april 2019 og her blev regnskabet vedtaget. Det betyder, at interessenterne vil få udbetalt 180 kroner per andel for elproduktionen i 2018. Pengene bliver sat til udbetaling i banken i dag, men da der altid går nogle dage, før pengene er overført, skal du regne med, at de først er på din konto omkring den 11. april. (Skrevet den 5. april 2019)
Fik du ikke nyhedsbrevet?
Desværre har en del af interessenterne ikke fået en hilsen fra lauget med links til nyhedsbrev, skattetal og regnskab, på grund af forældede mailadresser. Men du skal ikke snydes for materialet, så vi har lagt alt her på hjemmesiden. Du finder skattetallene under ‘Skat’, nyhedsbrevet og det samlede regnskab findes under ‘IS Dokumenter’.
Vi håber, at du vil sende os din nye e-mailadresse ved lejlighed. (Skrevet 7. marts 2019)
Hvidovre Vindmøllelaug I/S – privatlivspolitik
I forbindelse med EU’s nye regler for beskyttelse af persondata (GDPR) har Hvidovre Vindmøllelaug I/S ajourført sine procedurer, så der ingen tvivl er om, at lauget følger de nye regler og at vi passer godt på dine oplysninger. Du kan læse mere under menupunktet ‘gdpr‘. (Skrevet 21. juni 2018)
Referatet fra interessentskabsmødet den 5. april 2018
ligger nu her på hjemmesiden i menuen under ‘I/S-dokumenter’. (Skrevet 19. april 2018)
Fik du ikke nyhedsbrevet?
Nyhedsbrevet samt informationerne om skattetallene for 2017 er nu udsendt pr post og e-mail, men der er en risiko for, at du ikke har modtaget noget, for vi får post retur og det samme gælder e-mails. Det viser sig nemlig, at vi har en gruppe interessenter med forældede e-mailadresser. F.eks. er der nogle e-mailadresser, som slutter med @ofir.dk, og det er et problem, for ofir.dk stoppede for et par år siden. Derfor vil vi meget gerne have en henvendelse fra dig, hvis du ikke har hørt fra os, så vi kan få rettet informationerne i laugets database. Nyhedsbrev, skattetal og årsrapporten kan du dog også finde her på hjemmesiden. (Skrevet den 6. marts 2018)
Kom til konference om den forbrugerejede forsyningssektor
Kooperationen, Middelgrundens Vindmøllelaug I/S, Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme inviterer til forsyningskonference den 21. marts 2018.
Tema: Fremtidens demokratiske fællesskaber
Konferencen sætter fokus på den forbrugerejede forsyningssektor og hvorfor denne er vigtig for vores fælles fremtid. Du kan læse mere på Kooperationens hjemmeside:
http://kooperationen.dk/faellesskaber/forsyningskonference/.
Udlodning er altid omkring den 1. april
Husk at udlodningen fra el-salget kun bliver udbetalt omkring den 1. april. Den beslutning blev taget i 2016 for at spare på udgifterne til administration og bank, derfor kommer udlodningen fra el-produktionen i 2017 først den 3. april 2018. (Skrevet 5. oktober 2017)
Fik du ingen udlodning?
Bogholderiet har fået rigtig mange udbetalinger af udlodning tilbage omkring den 3. april 2017. Det er rigtig ærgerligt – både for dig, som ikke har fået dine penge, og også lidt for laugets bogholder, som nu skal bogføre alle tilbagebetalingerne for at regnskabet stemmer.
Hvis du ikke har fået dine 200 kroner pr. andel ind på kontoen, bedes du venligst sende dine nye kontooplysninger til marian.schoenning@mail.dk – på forhånd tak, og rigtig god Påske. (Skrevet den 6. april 2017)
Udlodning fra el-salget sker i april
Husk at der kun udbetales udlodning en gang om året og næste gang er den 1. april 2017. Beløbet pr andel fra vindmøllens el-produktion i 2016 er 200 kroner. (Skrevet 29. marts 2017)
Jubilæumsskrift om de to laug
I forbindelse med det store jubilæums-arrangement fredag den 24. marts 2017, hvor Middelgrundens Vindmøllelaug I/S fejrede, at det er 20 år siden at lauget blev stiftet, og 10 år for Hvidovre Vindmøllelaug I/S, blev der også produceret et jubilæumsskrift. Skriftet blev udleveret til de godt og vel 400 interessenter, som mødte op i Comwell Conference Center Copenhagen og deltog i en dag med fokus på folkeejet energi. Vil du også læse festskriftet skal du blot trykke på: jubilæumsskriftet
Arrangementet var både en konference med indledende taler af teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og formand for tænketanken Concito Connie Hedegaard. Herefter kunne deltagerne tilmelde sig tre workshops med emnerne: Power to the people – er der nogen fremtid for folkeeje? Vindmølleservice – hvordan gør vi det bedst og billigst? Og Fremtidens vedvarende energisamfund – bud på det.
De tre workshops blev evalueret af Erik Christiansen, formand for Middelgrundens Vindmøllelaug I/S, Per Vølund, kasserer i Middelgrundens Vindmøllelaug I/S og Erik Frølund-Thomsen, formand Hvidovre Vindmøllelaug I/S.
Hen på eftermiddagen afholdtes interessentskabsmøder i de to vindmøllelaug, hvor endnu flere interessenter var mødt op. Mødereferaterne kommer til at ligge på de respektive hjemmesider snarest.
Dagen afsluttedes med festmiddag og musik spillet af Tequila Sunrise fra Hvidovre.
Der ligger et billedresume under menupunktet ‘billedgalleri‘. (Skrevet 29. marts 2017) (Linket fungerer ikke pt., skrevet 5/10-2023)
Udsendelse af nyheds- og servicebrev
I øjeblikket er vi ved at færdiggøre årets nyhedsbrev og servicebrevet med tal fra 2016. Begge dele bliver udsendt digitalt, og med post til de andelshavere, som ikke benytter computer. Nyhedsbrevet og regnskabet kommer også til at ligge her på hjemmesiden snarest. (Skrevet 23. februar 2017)
Tak for tilmeldingerne til jubilæet
Vi er i øjeblikket 420 tilmeldt jubilæumsfesten den 24. marts 2017 – og der er plads til nogle stykker endnu, hvis du har fået mulighed for at deltage.
Tilmeldingen forgår ved at indbetale 350 kr. pr. interessent og 350 kr. pr. ægtefælle/partner til laugets bankkonto hurtigst muligt. Interessenter i Hvidovre Vindmøllelaug betaler til konto: 5342-0241407. Husk at angive andelshavernummer.
Når du har indbetalt pengene, er du tilmeldt. Der kommer ingen kvittering eller billetter fra lauget. Er du usikker på, om du er blevet tilmeldt, er du velkommen til at maile til lauget eller ringe i telefontiden torsdag fra kl. 10-14.
Forlænget frist for tilmelding til jubilæumsdagen
I den udsendte indbydelse til den store fælles jubilæumsfest den 24. marts, udsendt pr e-mail den 16. december 2016, spillede sætternissen desværre os et lille puds, og følgende information manglede:
Til den lækre 3-retters menu serveres vin, øl og vand ad-libitum samt kaffe og te. Til kaffen kan vælges 1 husets cognac, likør eller whisky.
Vi har fået lavet et godt tilbud til jer, der ønsker en overnatning. Prisen pr. værelse inkl. morgenmad er 1.100 kroner for 1 person og 1.300 kroner for 2 personer. Værelset skal være booket senest den 14. marts. Hele hotellet er røgfrit.
Via dette link kan I booke værelser: Book your group rate for Vindmoellelaug
Der er gode parkeringsfaciliteter lige ved siden af hotellet. Pris for parkering er 20 kroner pr. time og 80 kroner pr. døgn.
Og ja, du kan nå at tilmelde jer endnu, for der er stadig ledige pladser. Tilmeldingen forgår ved at indbetale 350 kr. pr. interessent og 350 kr. pr. ægtefælle/partner til laugets bankkonto senest 30/1-17. Interessenter i Hvidovre Vindmøllelaug betaler til konto: 5342-0241407. Interessenter i Middelgrundens Vindmøllelaug betaler til konto: 9541-4243935. Husk at angive andelshavernummer og navn.
Festen afholdes her:
Comwell Conference Center Copenhagen, Center Boulevard 5, 2300 København S
(Skrevet den 23. januar 2017)
Spændende program for jubilæumsdagen er klart nu
Jubilæums arrangementet for de to vindmøllelaug finder sted fredag den 24. marts 2017 fra klokken 12.00 til 22.00 på AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Center Boulevard 5, 2300 Kbh. S.
Programmet for dagen findes også i dette link.
(Skrevet den 15. december 2016)
Invitationen, som er udsendt til alle interessenter, ser således ud:
Bestyrelsens kommentar til artikler i Berlingske om laugenes økonomi
Midt i sommerferien publicerede Berlingske to artikler med et indhold, som overraskede både ledelsen og flere andelshavere. Artiklerne handlede om laugenes dårlige årsregnskaber set i relation til den lave markedspris på el. Selvom næstformanden Frank A. Olsen har udtalt sig til den ene artikel, er artiklens ordvalg ikke repræsentativ for ledelsens opfattelse af situationen, fordi artiklen fokuserer ensidigt på elprisen.
Find bestyrelsens kommentar til artiklerne samt to prisscenarier, og læs artiklerne fra Berlingske den 26. juli og den 27. juli 2016. (Skrevet den 28. november 2016).
Ingen online-visning af produktionen
TDC er i gang med at ændre nogle data på laugets hjemmeside, derfor bliver produktionen ikke opdateret for tiden. Vi arbejder på at få løst problemet hurtigst muligt. (Skrevet den 17. november 2016).
Udlodning fra møllen en gang om året
I de forgående år er udlodningen fra el-salget blevet udbetalt den 1. oktober og 1. april. For at spare på udgifterne til administration og bank har bestyrelsen besluttet, at der fra 2016 kun udbetales udlodning en gang årligt og det betyder at udlodningen fra el-produktionen i 2016 kommer den 1. april 2017. Beslutningen blev omtalt på IS-mødet i marts 2016. Det kan læses i referatet her på hjemmesiden under ‘IS dokumenter’ i formandens beretning under afsnittet ‘økonomi’. (Skrevet den 3. oktober 2016).
Interessentskabsmødet er den 24. marts i 2017
Det næste interessentskabsmøde i Hvidovre Vindmøllelaug foregår i forbindelse med laugets 10-års jubilæum, som fejres den 24. marts 2017 sammen med Middelgrundens Vindmøllelaug, som fylder 20 år. Festlighederne finder sted på Bella Sky Hotel og aktiviteterne starter klokken 13.00 med taler, workshops, drinks i udsigtsbaren og middag med dans. Prisen er 350 kroner pr. deltager og ægtefæller er også velkommen. Der kommer mere information til alle interessenter, når programmet er faldet helt på plads, , men skriv gerne arrangementet i kalenderen allerede nu. Og entrebilletten kunne måske været en oplagt julegave til den bedre halvdel!. (Skrevet 22. september 2016)
Hvad tænker politikerne på!
På laugets interessentskabsmøde den 22. marts 2016 gjorde formand Erik Frølund-Thomsen det helt klart, hvorledes han ser den nuværende situation med meget lave el-priser. Han sagde blandt andet: “Det vil sandelig også være på tide at der sker noget. Produktionsindtægterne har svært ved at bære andet end vedligeholdelsen af det enkelte projekt. Det er også ved at skabe alvorlige problemer i udviklingen af den grønne omstilling, og ikke mindst fastholde Danmarks flotte position i førertrøjen. Hvad tænker de på politikerne, i stedet for bare at snakke, må der handling til, det kan ikke vente længere”.
Læs hele beretningen her på hjemmesiden, den ligger under ‘IS dokumenter’ – referater 2016. (Skrevet 11. april 2016).
Få servicebreve kom retur i år
Alle servicebreve til andelshaverne er nu udsendt og heldigvis har de fleste kunnet hente brevet via det link, som Per Hansen fra UhreVind har hjulpet lauget med at udsende. Enkelte andelshavere benytter ikke e-mail og de har fået brevet med posten. Desværre er nogle af brevene kommet retur og da vi ikke kender andelshavernes nye adresse, tager vi brevene med til IS-mødet tirsdag den 22. marts og håber, at kunne udlevere dem til de rette personer. (Skrevet 18. marts 2016).
Her finder du nyhedsbrev og årsrapport
Dette års nyhedsbrev er udsendt pr link til alle andelshavere med e-mail. Nyhedsbrevet ligger her på hjemmesiden under IS Dokumenter. Her finder du også årsrapporten og referater fra de tidligere års interessentskabsmøder. Husk at dette års IS-møde bliver afholdt den 22. marts 2016 i Frihedens Idrætscenter. På gensyn. (Skrevet 8. marts 2016).
Har du ikke fået dit servicebrev?
Vi håber, at du har modtaget dit servicebrev fra Hvidovre Vindmøllelaug I/S. Brevene er sendt ud med hjælp fra Per Hansen fra firmaet Bjerke Wind-Consult ApS og de er udsendt digitalt til alle andelshavere med en e-mailadresse. De øvrige andelshavere vil modtage materialet med posten.
Hvis du ikke har modtaget en e-mail, kan forklaringen være, at vi ikke har den nyeste e-mailadresse fra dig. Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis du mangler en e-mail med servicebrevet og links til nyhedsbrev og årsrapport. Indkaldelsen til IS-mødet finder du i nyhedsbrevet eller lige her. (Skrevet den 25. februar 2016).
Skattetal finder du på hjemmesiden
Har du brug for oplysninger til din selvangivelse, finder du dem her på hjemmesiden under menupunktet ‘Skat’. Du får oplysninger om dine andele i Hvidovre Vindmøllelaug tilsendt i et servicebrev, som kommer til dig i en e-mail i starten af marts. Mailen vil også rumme en henvisning til nyhedsbrevet med indkaldelsen til årets interessentskabsmøde tirsdag den 22. marts 2016, og årsrapporten, som ligger her på hjemmesiden. Andelshavere uden e-mail får materialet tilsendt i et brev. (Skrevet 22. februar 2016).
Husk at meddele adresseændring
Produktionen af laugets nyhedsbrev er i gang og det varer ikke så længe før servicebrevene bliver udsendt. Derfor vil lauget meget gerne have alle ændringer til postadresser og e-mailadresser så hurtigt som muligt, så post med indkaldelsen og servicebrevet havner det rette sted.
Igen i år er det kun andelshavere uden computer og e-mail, som modtager nyhedsbrev, årsrapport og servicebrev pr post. De øvrige andelshavere vil modtage en e-mail med servicebrevet og en henvisning til, hvorledes de selv kan udprinte nyhedsbrev og årsrapport. (Skrevet 14. januar 2016).
Halvårligt serviceeftersyn
Møllen har stået stille nogle dage i begyndelsen af november og årsagen er, at der udføres det halvårlige tjek af møllen. (Skrevet 12. november 2015)
Overskud af el-salget udbetales 1. oktober
Udbetalingen af overskuddet fra el-produktionen i 1. halvdel af 2015 udbetales i dag den 1. oktober 2015. Beløbet er 225 kroner pr andel, hvilket svarer til en forrentning på 9 procent. Overskuddet for 2. halvdel af 2015 udbetales den 1. april 2016. (Skrevet 1. oktober 2015).
Visning af produktionen er online igen
I en længere periode har det været umuligt at følge produktionen via www.hvidovrevind.com – nu er forbindelsen heldigvis blevet genetableret og for dem, som har den rette Internet browser, er produktionen synlig online. For os, der ikke har den rette version af Explorer, er det muligt at se produktionen frem til i dag ved at vælge ‘History’. (Skrevet 25. juni 2015).
Datoen er sat for næste års IS-møde
Næste års interessentskabsmøde bliver tirsdag den 22. marts 2016 og afholdes igen i Teatersalen i Frihedens Idrætscenter. Velmødt 🙂 (Skrevet 10. april 2015)
Vindmøllen har givet ni procent i afkast
Interessentskabsmødet i går aftes var velbesøgt. Her kunne andelshaverne igen forvisse sig om, at Hvidovre Vindmøllelaugs mølle ved Avedøre Holme producerer rigtig megen energi. Det er både til glæde for andelshavernes pengepung og bevidstheden om at være med til at støtte et godt, lokalt vindmølleprojekt. Efter Påske vil ledelsens beretning og referatet fra mødet være tilgængelig her på hjemmesiden under menupunktet ‘IS dokumenter’. (Skrevet den 20. marts 2015) Læs Hvidovre Avis artikel fra is-mødet. Linket til artiklen er: https://hvidovrevindmollelaug.dk/wp-content/uploads/hvidovreavis_409_20150409.pdf
Strøm fra Vindstød
I forbindelse med udsendelsen af det årlige servicebrev i marts, medsendte Hvidovre Vindmøllelaug en pjece fra energiselskabet Vindstød vedrørende el fra egen vindmølle. En række andelshavere har haft spørgsmål til Vindstød og ringet til lauget. Vi kan desværre ikke svare på alle spørgsmål, derfor anbefales det at ringe direkte til Vindstød på tlf. 8734 5563 (Skrevet 16. april 2015).
Udlodning af overskud for el-salg for 2. halvår af 2014
Udbetalingen af udlodningen for andet halvår af 2014 bliver indsat på andelshavernes bankkonti den 1. april 2015 og beløbet er 225 kroner pr. andel. Det blev vedtaget på generalforsamlingen den 19. marts 2015.
Hvis beløbet ikke er blevet indsat, er det fordi at lauget ikke har fået oplysninger om bank- eller kontoskifte. Meddelelse om den nye konto kan ske online her på hjemmesiden under menupunktet ‘personoplysninger’. Når de opdaterede oplysninger er blevet registreret i laugets database, vil afkastet blive genindsat på den nye konto. (Skrevet den 20. marts 2015)
Udbetaling af el-salget sker den 1. april 2014
I servicebrev for skatteåret 2013 står, at udlodningen af el-salget til andelshaverne for 2. halvdel af 2013 udbetales den 1. april 2013. Der skal selvfølgelig står 1. april 2014.
Servicebrevet indeholder de personoplysninger, som er registreret i laugets database. Er oplysningerne forkerte eller mangelfulde, kan de rigtige indtastes på hjemmesiden via menupunktet ‘personoplysninger’. Til brug for udfyldelse af skemaet på hjemmesiden, skal benyttes andelshavernummeret og den kode, som står øverst i højre hjørne på servicebrevet. Det er også muligt at sende rettelserne til hvl2009@gmail.com (Skrevet 27. februar 2014)
Tal til selvangivelsen er på vej
Bestyrelsen har netop udsendt indkaldelsen til Interessentskabsmødet den 12. marts 2014. Brevet kommer med post til alle andelshavere sammen med det årlige servicebrev, som indeholde alle relevante oplysninger til brug for selvangivelsen. Nyhedsbrevet og årsregnskabet bliver i år udsendt digitalt til alle de andelshavere, som har e-mail, for at spare på udgiften til porto. Dokumenterne kommer også til at ligge her på hjemmesiden.
De få andelshavere, som ikke har computer eller benytter e-mail, får materialet tilsendt med postvæsenet. (Skrevet 20. februar 2014)
Udbetaling d. 1. oktober
På seneste bestyrelsesmøde blev det vedtaget, at den første udbetaling for året 2013 vil blive på 235 kr. Pengene vil være disponible på andelshavernes konto d. 1. oktober.
Årets interessentskabsmøde
Så nærmer sig årets interessentskabsmøde med hastige skridt. Alle skulle gerne have modtaget nyhedsbrevet med indkaldelsen. Mødet afholdes i år på Frihedens Idrætscenter, og for de sultne andelshavere er der mulighed for at købe forskellig mad og drikke, herunder dagens ret, snacks og toast.
Som I vil kunne læse i nyhedsbrevet, har vi i år valgt udelukkende at sende nyhedsbreve og servicebreve med posten, mens årsrapporten vil være tilgængelig på hjemmesiden. Dette er gjort ud fra en både miljømæssig og økonomisk betragtning.
Der er desuden en lille folder fra vindstød med brevene. Alle spørgsmål derom rettes direkte til Vindstød.
FLOT RESULTAT OG UDBETALING TIL ANDELSHAVERE
Hvidovre Vindmøllelaug er kommet ud af 2012 med et ganske flot resultat. Det sker trods et dramatik fald i elpriserne, som i december 2012 resulterede i negative elpriser på op til 1.49 kr/kWh. Det er helt uhørt, og bestemt ikke noget lauget havde forestillet sig
Når vi alligevel kommer ud med et flot resultat skyldes det møllen: Den har produceret mere end den var budgetteret til og har i det forgangne år haft et flot rådighedstal på 98,7 %. Det betyder at vi kan gennemføre en udbetaling til andelshaverne på 435 kr. pr. andel, hvilket vi er godt tilfredse med. Hvidovre Avis har d. 14. februar bragt en artikel om emnet, hvor formand Erik Frølund- Thomsen blandt andet udtaler sig om årets resultat.
HUSK AT ÆNDRE BANK- OG KONTAKTOPLYSNINGER
Igen har vi oplevet, at mange har glemt at opdatere deres kontakt- og bankinformationer. Dette resulterer i, at vi får mange penge tilbage, som ikke hau kunnet finde deres retmæssige ejere. Dette er ærgeligt for både lauget og andelshavere. Gebyret for genudbetalinger er forhøjet til 150 kr pr. 1. april 2012. Vi vil gerne indstille til, at man husker at opdatere såvek bank- som kontaktinformationer. Bestyrelsen vil jo helst have, at andelshavere får deres penge udbetalt, og at de ikke skal bruges på administrationsomkostninger.
UDBETALING AF AFKAST 1.OKTOBER 2012
Afkastet fra salg af vindmøllens elproduktion i 1. halvår af 2012 kommer til udbetaling den 1. oktober 2012. Afkastet er 235 kroner per andel. Afkastet for anden halvdel af 2012 udbetales den 1. april 2013). Afkastet på 235 kr, skyldes lave elpriser i den forgangne periode. De har været helt nede omkring 20 øre/ kwh. Således er det ikke produktionen, men prisen på el, der er skyld i det lidt lavere afkast end budgetteret. (Skrevet 1. oktober 2012).
BESØG FRA JAPAN
Japan udviser stor interesse for Danmarks erfaring indenfor vindenergi i øjeblikket. Både Hvidovre Vindmøllelaug og Middelgrundens Vindmøllelaug har mange besøgende lige nu fra Japan.
På en dejlig sommerdag besøgte professor Matsuyo Makino fra Japan Hvidovre-møllen, Erik Frølund-Thomsen og H.C. Sørensen fra bestyrelsen. Matsuyo Makino, Ph.D, er professor i Økonomi ved University of Hyogo i Japan. Desuden er hun Vice President for Ciriec Japan – International Centre of Research and information on the Public, Social and Cooperative Economy.
Hvidovre Avis deltog også i besøget og interesserede kan læse mere om det i Hvidovre Avis 16/8-12 side 13 (skrevet 5. september 2012)
EN TUR I MØLLERNE
Hvidovre Vindmøllelaugs andelshavere er også velkommen til mølledag den 17. juni 2012 hos Middelgrundens Vindmøllelaug og billetter købes direkte fra laugets hjemmeside på www.middelgrunden.dk Prisen for en sejl- og kravletur t/r op i en af møllerne er 150 kroner. Sejlturen afgår fra Amager Strandpark fra kl. 10-15. De øvrige informationer findes på Middelgrundens hjemmeside (skrevet 8. maj 2012).
PENGE I KASSEN TIL ANDELSHAVERNE:
Den 13. marts 2012 fortalte formand Erik Frølund-Thomsen andelshaverne på årets interessentskabsmøde, at 2011 var et år, hvor det igen ikke var svært at tage det store smil på hele vejen hen til banken, fordi møllen har produceret mere elektricitet end forventet. Formandens beretning vil kunne læses i sin helhed her på hjemmesiden om kort tid. Referat og beretning vil være at finde under punktet ‘IS-møde’ i menuen til venstre. Afkastet for 2. halvdel af 2011 bliver udbetalt til andelshaverne den 1. april 2012 (skrevet 20. marts 2012).
DEN KRAFTIGE VIND GAV PENGE I KASSEN:
Artikel i Hvidovre Avis d. 1. marts 2012 s. 8
SERVICE- OG NYHEDSBREV ER NU UDSENDT:
I disse dage modtager alle andelshaver et servicebrev med oplysninger om det antal andele, de har fået afkast fra i 2011 og hvilket beløb det drejer sig om. Oplysningerne benyttes i forbindelse med udfyldelse af selvangivelsen.
Vi beklager, at ikke alle servicebreve er påført den kode, der skal benyttes i forbindelse med indsendelse af ændrede data. Vi arbejder på at få udarbejdet nye koder til de pågældende og indtil det sker, bedes I venligst sende oplysninger på e-mailen til: hvl2009@gmail.com (skrevet 27. februar 2012).
KØB STRØM FRA DIN VINDMØLLE:
Nu er det blevet muligt at købe strøm, som er produceret af danske vindmøller. Energiselskabet Vindstød er et nyt energiselskab etableret af Vindenergi Danmark, som Hvidovre Vindmøllelaug er medejer af. Er du interesseret i at købe vindmøllestrøm, kan tilmelding ske på www.vindstoed.dk (skrevet 21.februar 2012).
FRANSK TV LAVER ENERGI-FILM I HVIODOVRE:
Artikel i Hvidovre Avis d. 7. februar 2012
GODT VINDÅR:
Det har været et godt vind-år i 2011 for Hvidovre Vindmøllelaug. Budgettet på 11.200.000 kWh er blevet overhalet af virkelighedens vindforhold og møllen har produceret 13.353.021kWh i løbet af året, så det er et ganske tilfredsstillende resultat (skrevet den 6. februar 2012).
INTERESSENTSKABSMØDE 13. MARTS 2012
Næste interessentskabsmøde bliver afholdt den 13. marts 2012 og det bliver igen i Hvidovre Medborgerhus, Hvidovrevej 280 i Hvidovre. Klokken 18.00 starter indskrivningen og formand Erik Frølund-Thomsen byder velkommen klokken 19.00. Dagsorden og information om møllens produktion samt budget 2012 bliver udsendt sammen med nyhedsbrevet i slutningen af februar (skrevet 3. november 2011).
BESØG AF KOREANSK RADIO
Artikel i Hvidovre Avis, 27. september 2011
BESØG FRA JAPAN OG SLOVAKIET
Artikel i Hvidovre Avis, 5. juli 2011
HVIDOVRE VINDMØLLELAUG DELTOG I EU-KONKURRENCE:
Hvidovre Vindmøllelaug deltog onsdag den 13. april 2011 i en EU-konkurrence om enestående vedvarende energi-projekter med fokus på lokal engagement. Der var seks nominerede i alt i de to kategorier, hvilket i sig selv er en stor anerkendelse af laugets projekt.
Førsteprisen i kategorien for tekniske projekter gik til England for energibesparende foranstaltninger på offentlige bygninger. Læs om konkurencen og se billederne på: http://www.managenergy.net/casestudies_actionaward_2011.html (skrevet 14. april 2011).
RET DINE EGNE DATA HER PÅ HJEMMESIDEN:
Nu er det muligt at rette sin egen adresse, kontooplysninger, e-mail adresse mv. her på hjemmesiden ved at udfylde skemaet under linket “Ændringer af informationer”. (Skrevet 31. marts 2011).
SKATTEFRADRAG PÅ 7000 KRONER ER VEDTAGET:
Den længe ventede forhøjelse af skattefradrag for ejere af vindmølleandele er endelig en realitet. Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven vedrørende investering i vedvarende energi blev vedtaget den 21. december 2010 og har virkning fra den 1. januar 2010.
Den ændringer som får betydning for ejere af vindmølleandele er forhøjelsen af bundgrænsen for skematiske ordning fra 3.000 kroner til 7.000 kroner. Det betyder, at private kan eje flere andele end hidtil, fordi de først vil blive beskattet af den indkomst der ligger over 7.000 kroner.
Loven indeholder også en udvidelse af den skematiske ordning for opgørelse af vindmølleindkomst, så den også kommer til at gælde indkomst fra alle former for vedvarende energianlæg.
Loven har baggrund i den energipolitiske aftale tilbage i 2008, som indholdt en forhøjelse af bundgrænsen i den skematisk ordning fra 3.000 kroner til 7.000 kroner. Baggrunden for aftalen var et ønske om at tilskynde private til at investere i vedvarende energianlæg.
Hele forslaget kan læses på Retsinformations hjemmeside: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135242
(Skrevet 7. januar 2011).