Handelspladsen

Køb og salg foregår via ”handelsplads”. Her kan køber og sælger komme i kontakt med hinanden. Køber eller sælger opretter en annonce og skriver deres e-mail eller telefonnummer, antal andele og evt. pris, og herefter kontakter de  hinanden.
Handelspladsen er ikke en rigtig handelsplads eller børs, men nærmere et informationssted, hvor det er muligt at få et overblik over udbud og efterspørgsel af andele i Hvidovre vindmøllelaug. Du kan også finde handelspladsen i menuen.

Overdragelse

I forbindelse med en handel udfylder enten sælger eller køber  Overdragelseskontrakt og sender den herefter til den anden part, som også udfylder og underskriver kontrakten. Herefter sendes kontrakten til sekretariatet. Det hele kan godt foregå digitalt, men kontrakten kan pt. ikke udfyldes digitalt og skal derfor udprintes. Når salget er godkendt i sekretariatet, får køber og sælger kopi af overdragelseskontrakten.

Overdragelseskontrakten anvendes både, når du ønsker at forære eller sælge dine andele til familiemedlemmer eller andre, og i forbindelse med dødsboer. På overdragelseskontrakten skal modtager/køber og giver/sælger blive enige om overdragelsestidspunktet, som altid er 1. april. Se venligst teksten nedenfor.
Det koster et gebyr på 400 kroner at overdrage en el. flere andele og det er køber, som betaler gebyret. Gebyret er per udarbejdet overdragelseskontrakt – dvs. ikke per andel – og gælder for alle typer af overdragelser.

Hvis en andelshaver vil sælge nogle af sine andele, skal det originale A5-bevis først deles op, således at den nye ejer kun får bevis på de andele, som vedkommende køber. Det sker ved, at sælger sender sit bevis til bogholderiet, som herefter returnerer beviser på de opdelte andele. Hvis du ikke har beviset længere, betyder det ikke noget, da beviset i sig selv ikke har en værdi.

Betaling og overlevering af andelsbeviser er en sag mellem køber og sælger.
Når køber og sælger er blevet enige om prisen, udfyldes og indsendes overdragelseskontrakten i underskrevet stand til:

Hvidovre vindmøllelaug I/S
C/O Kirkebjerg Kontorservice
Ib Schønning
Kirkebjerg 18
4572 Nr. Asmindrup
E-mail: info@kirkebjergkontorservice.dk

(Tlf. 21 14 39 19. Træffes bedst torsdag og fredag 9 – 15)

Overdragelse/salg af andele foregår hele året, men overdragelsesdatoen er altid 1. april, fordi det er tidspunktet for udlodningen af overskud fra el-salget. Da udlodningen er altid bagudbetalt, afgør årstallet om det er sælger eller køber, som får overskuddet. Skriver du 1. april 2022, får sælger overskuddet for produktionsåret 2021 og herefter får køber overskuddet.
For at den nye ejer af andelen kan nå at få udbetalt penge ved den førstkommende udbetaling den 1. april, skal lauget  kunne nå at registrere overdragelsen i tide inden overførslen rapporteres til banken, derfor skal overdragelsen være bogholderen i hænde senest slut januar.

Såfremt du ikke har computer eller har brug for hjælp med indtastning af salg-/købsannonce (udløbsdato, Telefonnummer og/eller internetadresse, andelsnumre, antal andele og pris) er du velkommen til at kontakte lauget på e-mailen hvl2009@gmail.com eller på tlf. 2117 7170 i telefontiden.

Dødsfald

Ved dødsfald skal andelene også altid overdrages og i den forbindelse skal en kopi af skifteretsattesten indsendes sammen med den udfyldte overdragelseskontrakt. Er man bobestyrer, skal der indsendes fuldmagter fra de øvrige arvinger, hvorefter bobestyreren kan overdrage eller sælge afdødes andele.